AS3 EMPLOYMENT | VIRKSOMHEDSKONSULENT | SJÆLLAND

I AS3 Employment rådgiver vi mennesker gennem de processer, der opstår som følge af forandringer i joblivet. Lige nu søger vi to freelance virksomhedskonsulenter til spændende opgaver indenfor beskæftigelsesområdet. Målet er at støtte ledige i at komme tættere på arbejdsmarkedet.

ANSVAR OG OPGAVER

For at søge stillingen skal du være selvstændig og have eget CVR-nummer. Stillingen er et samarbejde mellem din virksomhed og AS3 Employment. Mængden af arbejdsopgaver vil derfor variere og aftales via forventningsafstemning til jobsamtalen og løbende gennem samarbejdet.

 Det forventes, at du kan stille egen bil til rådighed og kan løse opgaver på hele Sjælland. Vi tilgodeser om muligt ønsker i forhold til geografi.

Du vil beskæftige dig med ledighedsgrupperne sygedagpengeborgere, fleksjobbere samt borgere i jobafklaring- og
ressourceforløb.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Rådgivning og vejledning ud fra AS3s koncepter og aktuel lovgivning
  • Coache borgere/kandidater mod afklaring
  • Kontakte lokale virksomheder med henblik på at etablere ordinære jobs, praktikpladser, løntilskudsstillinger mv.
  • Administrative opgaver samt registrering i relevante it-systemer

HVAD TILBYDER VI?

  • Certificering i AS3s koncepter og faglighed på AS3 
    Academy i Aarhus
  • Deltagelse på AS3s EMCC-akkrediterede Transition Coach-uddannelse på Foundation-niveau
  • Et samarbejde med AS3, som er kendetegnet ved ansvarlighed, respekt og loyalitet. Vi arbejder aktivt med vores arbejdsmiljøpolitik og har Arbejdstilsynets grønne smiley

KOMPETENCER

Som person motiveres du af at skabe resultater og af dialogen med kandidaterne. Vi forstiller os, at du har branchekendskab og erfaring med målgruppen.

Derudover har du:

  • Professionel erfaring med rådgivning af ledige
  • Kendskab til beskæftigelseslovgivningen
  • Erfaring med opsøgende virksomhedskontakt og praktiketablering
  • Erfaring med skriftlig dokumentation
  • Et professionelt netværk på Sjælland
  • Evnen til at møde mennesker i øjenhøjde
  • Motivation for at omsætte AS3s koncepter til fordel for kandidaterne

 

AS3 employment

Ansøgning og yderligere information

Vil du være vores nye kollega, så klik på ”Søg jobbet” herunder og upload dit CV sammen med en kort, motiveret ansøgning.

Søg jobbet
Stillingstype: 2 freelance-konsulenter
Ansøgningsfrist: 3. december, 2017
Lokation:

AS3 Employment Centre: 
Kalundborg, Slagelse, Holbæk, Køge, Allerød, Ballerup, København Ø, Frederiksberg og Kastrup

Kontakt:

Rekrutteringskonsulent:
Stefan Melkonian tlf. 82 10 00 00

 

AS3 Employment har stor ekspertise i jobrådgivning af ledige med vidt forskellige baggrunde og gennemfører mange forskellige forløb i samarbejde med jobcentrene. Målet er at hjælpe mennesker videre i job og karriere. AS3 Employment er en del af AS3, som er en professionel rådgivningsvirksomhed, der siden 1989 har hjulpet mennesker videre i job og karriere.

Læs mere om AS3 Employment.

Karriere i AS3

Er du den næste, vi skal byde velkommen til AS3 Employment? Du kan få et indblik i rekrutteringsprocessen herunder.